Notesbøger bla bla.

En mumletekst eller fyldtekst bruges normal, når der endnu ikke findes rigtig tekst. Den skal formidle et indtryk af, hvordan den trykte side eller siden på internettet skal se ud engang. Det kan være tilfældet, når grafikeren viser sine kunder nogle udkast til en ordre, eller layouteren foregiver rammen for redaktørens artikel. Men hvad er fordelen ved, at en typisk mumletekst ikke giver mening?

Meningsfuld tekst registreres ikke så nemt som fyldtekst. Det er vist sket nogle gange, at chefredaktører har rettet mumletekst, og – endnu værre – at sådanne pladsholdertekster endda er blevet trykt.
Netop med „lorem ipsum“ er man ofte på den sikre side, fordi mange programmer til trykforberedelse udløser en alarm ved disse ord. Derfor kan det ikke ske, at fyldteksten udgives.
Ved vurderingen af et layout distraherer rigtige tekster for meget. En del af opmærksomheden bliver uundgåeligt rettet mod indholdets betydning, som i dette tilfælde dog ikke spiller nogen rolle.
Ved præsentationer og projekter sikrer man, at der ikke dukker følsomme oplysninger op på skærmen eller projektoren.